Virksomheder i ind- og udland bruger os som fortrolig og professionel underleverandør inden for plettering. Som erfarne rådgivere og udførende fagfolk er vi med fra ideudvikling til produktion og levering af det færdigbehandlede metalemne.
Plettering til industrien
siden 1986
Vi har formået at følge udviklingen og fremstår i dag som en professionel virksomhed med stor viden inden for overfladebehandlinger af metaller – en viden, vi gerne deler ud af.
Metaloverflader har alle årene været vores fokusområde. Vi har specialiseret os i den funktionelle overfladebehandling på både mindre og større emner.
Vores 12 produktionslinjer sikrer egenskaber som:
-
- Kontaktering
- Lodbarhed
- Slidstyrke
- Hårdhed
- Friktionsbeskyttelse
- Korrosionsbeskyttelse
I tæt samarbejde med vore kunder holder vi fast i den innovative ånd, der altid har præget virksomheden. Sammen sikrer vi, at alle produkter får den bedst egnede overfladebehandling og at alle detaljer omkring produktet er afklaret, så vi altid leverer det bedste resultat til vores kunder.
Vores store fleksibilitet, evne til at finde løsninger og dedikation til altid at levere det bedste produkt gør os til en foretrukket samarbejdspartner.
Medarbejderne er vores største aktiv. Deres dedikation og engagement i det daglige arbejde med plettering sikrer, at vi altid leverer et godt produkt og en god service.
Årtier med plettering
– vores historie
Vi er stolte af historien bag vores virksomhed. Historien om et innovativt ægtepar, der stiftede Chem-Tec i Uldum og siden har formået at udvikle os til det, vi er i dag.
4. oktober 1986 blev den første ordre ved Chem-Tec produceret. Det var forgyldning af kantconnectorer på printplader.
Produktionen foregik i en 166 kvadratmeter stor hal, hvor der var oprettet to produktionslinjer. Den ene linje havde nikkel/guld til plettering af printkort, mens den anden linje havde kemisk nikkel til maskinkomponenter.
I 1989 blev den første medarbejder ansat på fuld tid – og er stadig ansat i virksomheden i dag. Udviklingen fortsatte. Nye processer kom til, og der var behov for at udvide produktionen igen for at følge med kunderne. I 1990 blev produktionen flyttet til Kærvejen 13 i Uldum. Her lå tidligere et mejeri og senere en limfabrik. Bygningerne gav os den plads, vi havde behov for til alle de forskellige opgaver med plettering.
I årene efter flytningen tilføjede vi flere pletteringsbehandlinger. Den første af vores fuldautomatiske anlæg, et anlæg til printkort med sølv- og tinbelægninger blev installeret. Medarbejderstaben voksede i takt med udvidelserne i produktionen.
I 2004 blev Chem-Tec til Chem-Tec Plating A/S, og der blev indsat en professionel bestyrelse, som siden har været med til at udvikle os.
I 2015 valgte Chem-Tecs grundlægger, Thorkild A. Mikkelsen, at give direktørposten videre til Bo Hvid Mikkelsen. Siden 2008 havde han arbejdet som produktionschef og gjort det tydeligt, at han deler den samme innovative ånd, som Chem-Tec Plating har haft gennem alle årene.
Vi er stadig at finde på Kærvejen 13, hvor vi ad flere omgange har udvidet. Det gjorde vi senest i 2019 med 1.000 kvadratmeter produktion, så vi i dag råder over 3.600 kvadratmeter produktion og kontor.
Chem-Tecs tidslinje:
- 1986: Chem-Tec stiftes
- 1989: Første medarbejder ansættes
- 1990: Produktionen flyttes til større bygninger
- 2004: Chem-Tec bliver aktieselskab med professionel bestyrelse
- 2015: Bo Hvid Mikkelsen bliver første direktør efter stifter Thorkild A. Mikkelsen
- 2019: Vi udvider produktionen med yderligere 1.000 kvadratmeter
- 2020: Vi indfører nyt ERP-system, der sikrer os større sporbarhed
Produktoversigt
Uddrag fra vores miljøpolitik
- Vi gennemfører miljøbevidst ledelse ved at integrere miljøstyring som et væsentligt element i ledelsesfunktionerne.
- Vi udvikler løbende miljøpolitik og resultater i overensstemmelse med den tekniske og videnskabelige udvikling, vores kunders behov og samfundets forventninger, idet de lovmæssige krav og forskrifter tages som udgangspunkt.
- Vi uddanner, oplærer og motiverer medarbejderne til at udføre deres opgaver på en miljømæssig forsvarlig måde.
- Vi arbejder løbende med at sikre effektiv udnyttelse af energi, materialer og øvrige ressourcer.
- Vi arbejder kontinuerligt på minimering af skadelige miljøpåvirkninger og affaldsproduktion, samt sikker og ansvarlig bortskaffelse af affald.
Uddrag fra vores kvalitetspolitik
- Vores arbejde skal altid leve op til vores kunders krav og forventninger
- Vi har indarbejdet kvalitetsbegrebet som en integreret del af hver enkelt medarbejders funktioner
- Vi afhjælper fejl og mangler hurtigt, således at ulemperne for kunden bliver mindst mulige, og gentagelse forebygges
- Vi skal yde kvalificeret rådgivning til kunden om hvilken overfladebehandling, der er bedst egnet til formålet
- Vi vil løbende vurdere og forbedre kvalitetsstyringssystemets effektivitet
- Vi vil sikre optimale og effektive processer gennem processtyring og dataopsamling
Kontakt os og hør, hvordan vi kan hjælpe dig
Vi hjælper dig med at finde de rette løsninger inden for overfladebehandling. Kontakt os for at høre mere om, hvordan vi kan optimere din proces og levere et resultat, der matcher dine krav.
Skriv en mail til info@chemtec.dk eller ring direkte på telefon +45 75 67 92 92.